Syltekursus på Hjerl Hede

Frilandsmuseet Hjerl Hede inviterer til syltekursus i Præstegården lørdag 29. september og søndag 30. september – begge dage kl. 10-15.

Tidligere var efteråret andet og mere end en våd og kold pause mellem sommer og vinter. Det var en travl årstid, hvor der skulle samles forråd til en lang vinter. Grøntsager skulle høstes, bær og frugter plukkes, samles og tilberedes, så de kunne holde sig og være et vigtigt supplement til vintermaden.

Børn og voksne hjalp hinanden, og gamle færdigheder i haven og i køkkenet gik naturligt i arv mellem generationer. En stor del af den lærdom er gået i glemmebogen hos de fleste, og er erstattet af frostvarer, fastfood og færdigretter.

Har du interesse i gamle færdigheder som syltning og fermentering, så er det den sidste weekend i september at du skal komme på Hjerl Hede.

Tag veninden, barnebarnet eller hele familien med på Hjerl Hede og lær at fremstille syltetøj, asier eller rødbeder på gammeldags manér på de gamle brændeovnskomfurer i Præstegården.

På kurset serverer vi både kaffe og frokost.

10.00-10.30 – Velkomst og kaffe.
09.30-12.00 – Gennemgang, aktivitet, afprøvning.
12.00-12.30 – Frokost.
12.30-14.00 – Gennemgang, aktivitet, afprøvning.
14.00-15.00 – Eftermiddagskaffe – vi smager på varerne.

Hvis du selv medbringer et par syltetøjsglas, får du dem fyldte med hjem.
Hjerl Hede leverer øvrige materialer.

Sted: Præstegården på Hjerl Hede

Max antal deltagere: 14

Det er ikke muligt at bruge årskort til arrangementet.

Buy Tickets


 

Venue


Frilandsmuseet Hjerl Hede Indgang til event ved Visitorcenter Hjerlhedevej 14
7830 Vinderup, Denmark

Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google